En rytme er et kredsløb der er liv
Musikken ryster gulvet med en torden,
der stiger gennem fødder, knæ og lår,
til du lar rytmen svinge under skjorten,
og melodien kaster med dit hår.
Så gør du ikke andet end at følge
et kredsløb af impulser i din krop.
Din ryg pulserer i en flammebølge,
og dine hofter hvirvler ilden op.
Du hviler i din tyngde uden træthed
og løfter armen med en vinges lethed.
Du svæver stadig, når musikken standser.
Du er som fugl og slange, når du danser
forvandlet i det spændingsfelt de skaber.
De kæmper i dig. Ingen af dem taber.
1 comment:
enhver må swinge med sin egen røv
Post a Comment