du er

En tilstand er du altid i en tid

og ... (Når impulsen stopper eller vender,
kan noget meget større kalde i
et mellemrum, du først må falde i,
en afgrund i dig, som du ikke kender.

Det åbner din bevidsthedsstrøm og sender
et andet lys mod alt, hvad du har kendt,
en spejlende balance, udadvendt, 
hvor du kan svæve, så din nedtur ender.

Du ser den klarhed, der kan se det sete,
men fatter aldrig rigtig, hvad der skete,
mens din logik gik død i sit system.

Der er en mening i, at sådan blev det.
Du er en tid imellem dem, der ved det,
hvor intet kan forstås som et problem.)