i vejret

Profeten selv fyldt op af profeti

Hans stemme stiger på en sky af spyt,
en smitsomt tåget tale ingen hører,
når vognhjul rumler over markedspladsen,
og mænd i rustning rykker frem i solen:

"Jeg ser min by med lig på alle pladser.
Så ser jeg ingen pladser ingen by.
Så ser jeg jorden stegt på solens pande.
En myre når til enden af sin tråd.

Den falder tør fra kanten af markisen,
hvor myresporets lugte også falmer.
Et sammensmeltet indre koger over,

og bølgeskummet sprøjter ud af munden.
Som flygtning flyder han en tid i vandet.

Så blir han havet selv. Så er det væk